Praktisk info
Hjælp og støtte
SPS og socialrådgivning på Frederiksberg VUC & STX
SPS - Få ekstra hjælp og støtte til din uddannelse
På Frederiksberg VUC & STX har vi flere forskellige muligheder for at tilbyde dig hjælp og støtte, uanset hvilken en af vores uddannelser du er i gang med.
Hvis du har særlige læse- og skrivevanskeligheder eller andre udfordringer, der gør det svært at gennemføre din uddannelse, så kan vi hjælpe dig med at søge specialpædagogisk støtte eller fysiske hjælpemidler.
Hvem kan søge SPS?
Kursister med følgende udfordringer kan ansøge om støtte:
- Psykiske vanskeligheder (fx. depression, ADHD, med mere)
- Ordblindhed
- Døve eller hørehæmmede
- Blinde eller svagsynede
Støttebehovet skal være dokumenteret.
Hvad kan der søges om?
Du kan få støtte til studiestøttetimer og herudover IT-hjælpemidler, specialstole eller andet til indlæring, strategisk læseforståelse, opgaveskrivning og eksamensforberedelse.
Hvis du bliver bevilliget studiestøttetimer, bliver du tilknyttet en fast mentor/vejleder.
Hvordan ansøger jeg?
Hvis du vil søge om støtte til ordblindhed eller blive testet for ordblindhed, skal du kontakte vores ordblindevejleder enten på telefon: 24 89 55 59 eller ved at sende en mail til obu@frbvuc.dk.
Du kan læse mere om vores ordblindeundervisning her.
Hvis du vil søge om støtte til andre udfordringer, skal du kontakte vores studievejledning. Du kan booke en tid med en studievejleder her eller kontakte en vejleder pr. telefon eller mail. Du finder kontaktinformation her.
Hvis du har dokumentation for en funktionsnedsættelse, skal den medbringes til samtalen. Dokumentationen skal være lægeligt dokumenteret. Vejlederen vil afdække, hvilke vanskeligheder du oplever i forbindelse med din uddannelse, hvilke krav der stilles til dig, og hvordan vi kan hjælpe dig.
Inden du taler med vejlederen, bør du overveje:
- Hvad du ikke kan i det daglige på uddannelsen
- Hvorfor du mener, at du ikke kan det
- Hvilken støtte, der vil bringe dig videre og aflaste problemet
Støtten søges som udgangspunkt for et halvt år ad gangen med mulighed for forlængelse.
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om specialpædagogisk støtte på spsu.dk.
Socialrådgivning for kursister på Frederiksberg VUC & STX
Har du brug for rådgivning om sociale spørgsmål? Det kan f.eks. være:
spørgsmål, der er opstået som følge af:
- Arbejdsløshed
- Hjælp til at kontakte jobcenter
- Sygdom eller handicap
- Skilsmisse
- Hjemløshed
- Misbrugsproblemer
eller spørgsmål til økonomiske støttemuligheder:
- Boligindskudslån
- Boligsikring
- Kontanthjælpsydelse
- Sygedagpengeydelse
Det er vores socialrådgiver, du skal snakke med, hvis du har brug for råd og støtte i forhold til ovenstående. Der er fuld tavshedspligt også overfor Frederiksberg VUC & STX.
Vejledning og rådgivning gælder KUN elever på Frederiksberg VUC & STX. Det gælder derfor ikke spørgsmål på vegne af andre som fx børn, ægtefæller, partner eller venner.
Du kan bestille tid hos socialrådgiveren ved at ringe til vores studiesekretær på telefon 38 15 85 25 alle hverdage mellem kl. 10-14.