Søger du et fleksibelt, fagligt og mangfoldigt studiemiljø? Så er Frederiksberg VUC & STX måske noget for dig. Hos os kan du bl.a. læse en 2-årig STX, HF-enkeltfag og 9./10. klasse for voksne. Snak med vores studievejleder og sammensæt den uddannelse, der passer til dig.

Kontakt os nu

OBU

Ordblindeundervisning

Ordblindeundervisning på små hold

Har du svært ved at stave, skrive eller læse?

Er du ordblind, eller har du mistanke om, at du er det? På Frederiksberg VUC & STX tilbyder vi ordblindeundervisning på små hold med max. 6 deltagere. Vi hjælper dig med at blive bedre til at læse, skrive og stave og giver dig de rette hjælpemidler, så din hverdag bliver nemmere. 

 Ordblindeundervisning er gratis og er et tilbud til alle med ordblindhed som er fyldt 25 år, eller er i gang med / har afsluttet en uddannelse. 

Undervisningen foregår i hjertet af Frederiksberg på vores hyggelige skole. Vores ordblindeundervisere er klar til at hjælpe dig, med det du har svært ved. 

 Som en del af undervisningen får du stillet forskellige IT-værktøjer til rådighed, som kan læse tekster op for dig og hjælpe dig med at stave. Hvad end det er til dagligdagsbrug, når du skal sende beskeder til dine venner og familie eller om du har brug for hjælp til at skrive en eksamensopgave. 

 Der er undervisningshold både dag og aften. Snak med en vejleder og find det hold, der passer til dig. 

Undervisning

Vi tilbyder undervisning i:

Læse- og skrivestrategier, så du lærer at blive bedre til at læse og skrive
Opmærksomhed på skriftsprogets opbygning (sproglyde, ords bøjninger m.m.)
Staveregler og grammatik
Opbygning og udvidelse af dit ordforråd
Brug af IT-hjælpemidler
Rådgivning og vejledning i forbindelse med job og uddannelse

IT-hjælpemidler

Som ordblind kan du få gavn af IT-hjælpemidler, der kan læse tekster op for dig og hjælpe dig med at stave. IT-hjælpemidlerne kan være samlet i en 'IT-rygsæk', som kan søges forskellige steder. Det afhænger af din situation, om du skal søge IT-hjælpemidler gennem din uddannelse, din kommune eller dit jobcenter. 

AppWriter

Programmet kan læse tekster højt og komme med ordforslag, når du skal skrive. 

Download AppWriter her

 Er du ordblind, kan du få programmet AppWriter til din computer igennem SPS-ordningen. Du kan også få adgang til lydbøger på NOTA samt andre former for støtte. 

Obs! Du må kun bruge AppWriter til eksamen, hvis du er ordblind. Kontakt Anja i ordblindevejledningen (mobil: 24 89 55 59, mail: obu@frbvuc.dk), hvis du skal have lavet en ordblindetest, eller hvis du har en test i forvejen.