Praktisk info
Studievejledning
Når du har brug for hjælp, sparring eller støtte
Vores studievejledere sidder klar til at vejlede og hjælpe dig både før og under din uddannelse. Vejledningen er altid individuel og tager udgangspunkt i lige netop dét, du har brug for hjælp eller sparring til, som fx valg af uddannelse eller tilmelding.
Du finder vores studievejledning i stueetagen sammen med vores reception til venstre for hovedindgangen.
Når du er i gang med dit studie, kan vi bl.a. hjælpe dig med vejledning om studieteknik, så du kommer godt igennem dit studie. Vi samarbejder med lærere, teams og ledelse, og det er derfor altid en god idé at tale med en studievejleder, hvis du er i tvivl om noget, der vedrører dit studie eller din trivsel.
Kontakt studievejledningen
Du kan ringe til vejledningen hver dag uden tidsbestilling imellem kl. 9:00-10:00 og kl. 14:00-15:00 på tlf.: 38 15 85 15.
Studiesekretæren sidder også klar ved telefonen hver dag i tidsrummet 10:00-14:00 på tlf.: 38 15 85 25.
Du kan altid sende en mail til vejledning@frbvuc.dk
Studievalg Danmark
På Frederiksberg VUC & STX samarbejder vi med Studievalg Danmark, som kan vejlede dig om dine muligheder for uddannelse og karriere efter din tid på skolen. Vores vejleder fra Studievalg Danmark vil i løbet af året holde forskellige arrangementer, men du kan også booke tid til individuel vejledning.
Du kan booke en tid med vejlederen her.
Du vil blandt andet kunne få vejledning omkring:
- Valg af uddannelse efter du er færdig på skolen
- Spørgsmål til ansøgning og optagelse
- Uddannelse og jobmuligheder
- Kvote 2, sabbatår og studier i udlandet
Læs mere om Studievalg Danmark på deres hjemmeside.