Søger du et fleksibelt, fagligt og mangfoldigt studiemiljø? Så tag en STX på Frederiksberg. Er du klar til at studere, så er en STX på 2 år din hurtigste vej til drømmeuddannelsen. SU gennem hele forløbet. Uddannelser: 2 årig STX, HF enkeltfag, HF fagpakker, AVU, FVU.

Kontakt os nu

Tysk

Læs tysk hos os!

Alle sprog

Tysk

Tyskland er Danmarks største handelspartner og en særdeles vigtig del af dansk eksport. Lærer du at kommunikere med vores naboer mod syd, vil du opnå kompetencer, der er efterspurgt i mange virksomheder – både herhjemme og i udlandet. Det er nemlig en stor fordel at have medarbejdere, der har kulturel forståelse og kan skrive og tale flydende tysk, når man gør forretning i Tyskland eller andre tysktalende lande.

Hvis du vælger tysk hos os, får du masser af lejlighed til at tale sproget. Du udvider dit ordforråd, og bliver mere sikker i den grundlæggende grammatik. Tyskfaget har tre sider - viden og kundskaber, færdigheder og kultur - der er ligeværdige og hænger uløseligt sammen. Det betyder, at du lærer om Tyskland og tysk kultur i et aktuelt og historisk perspektiv, men samtidig har stor fokus på at lære det talte sprog. Vi bruger tysk i hverdagssituationer og dialoger i klassen, når vi taler om videoer og film og om de tekster, vi læser i undervisningen. Vi arbejder mest med emner inden for nutidig tysk samfund og kultur, men vi læser også nogle korte, ældre tekster. Vi ser aktuelle videoer og hører musik af tyske bands og kunstnere. Vi har også fokus på den grundlæggende grammatik, som er vigtig for talefærdigheden, og vi arbejder med korte skriftlige afleveringsopgaver som supplement til det mundtlige. Du får også mulighed for at tale tysk, når klassen tager på endagsture til byer i det Nordtyske. Med Tyskland som tætte naboer, er der med andre ord rig mulighed for at brilliere med dine tyske gloser.

Kontakt studievejledningen

Du kan ringe til vejledningen hver dag uden tidsbestilling imellem kl. 9:00-10:00 og kl. 14:00-15:00 på tlf.: 30 54 75 63.

Studiesekretæren sidder også klar ved telefonen hver dag i tidsrummet 10:00-14:00 på tlf.: 38 15 85 25.

Du kan altid sende en mail til vejledning@frbvuc.dk

Kontakt skolen

Du kan ringe til os på telefon 38 15 85 00
på hverdage i tidsrummet 08:00 - 15:00.
Obs: på fredage lukker telefonen kl. 13.

Du kan fortsat sende mails til hovedpostkassen på post@frbvuc.dk