Kontakt os nu

Spansk

Læs spansk hos os!

Menu -

Alle sprog

Spansk

Spansk er et verdenssprog – over en halv milliard mennesker taler spansk, og det er verdens andet største modersmål. Det er et sprog, der på den måde åbner mange døre og giver muligheder ift. uddannelse og jobs i fremtiden. Faget giver både færdigheder; man lærer at kommunikere på spansk, mundtligt og skriftligt, men man opnår også stor viden om den spansktalende verden med fokus på historie, kultur og samfundsforhold.

I timerne arbejder vi bl.a. med ordforråd, grammatik, udtale, samtale og vi øver os på at tale og skrive på spansk. Vi arbejder med sproget både fælles i klassen, i par, grupper og alene. Vi bruger forskellige digitale redskaber fx online gloseprogrammer, quizzer, spil, online grammatikker og ordbøger, skrivning på fælles interaktive tavler og meget andet. Spanskundervisningen er sjov og der er ofte meget variation i den enkelte time. En enkelt undervisningsgang kan fx være bestå af samtaleøvelser, grammatik, tekstlæsning/-arbejde og måske en spansk musikvideo på YouTube.

Vi læser moderne spansksprogede tekster inden for forskellige genrer og teksttyper (fx artikler, blogs, interviews, digte, sange, korte uddrag af romaner) og vi ser film og lytter til spansk musik.

Efter begynderundervisningen arbejder vi på B-niveau med 3-5 emner og på A-niveau 6-8 emner inden for Spanien og spansksprogede områder. Vi fokuserer på historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i den spansktalende verden. Typiske emner kan være forholdet mellem Spanien og Catalonien, den spanske borgerkrig, familier i den spansktalende verden, de unges situation i Spanien, latinos i USA, latinamerikanske lande som fx Cuba, Mexico, Chile, Argentina osv.

Kontakt studievejledningen

Telefon (kl. 10-14): 38 15 85 25

Mail: hfv@frbvuc.dk

Kontakt skolen

Du kan ringe til os på telefon 38 15 85 00
på hverdage i tidsrummet 08:00 - 15:00.
Obs: på fredage lukker telefonen kl. 13.

Du kan fortsat sende mails til hovedpostkassen på post@frbvuc.dk