2-årig STX
STX+
For dig, der med den rigtige støtte, er god til at gå i skole, og som drømmer om et studentereksamensbevis.
I år kan vi desværre ikke optage elever på STX+ direkte fra 9. klasse. Vi har ansøgt om lov til at optage fra 9. klasse fra august 2027 og vil melde ud lige så snart, vi ved mere om dette.
Fortsættersprog på STX+
STX+ vil blive oprettet med Tysk som fortsættersprog. Hvis du hellere vil have Fransk som fortsættersprog, kan det godt lade sig gøre. Så kan du gå til franskundervisning sammen med andre af skolens STX-elever, som også har ønsket at have Fransk. Hvis du ikke har haft tysk i grundskolen, kan du sammen med andre STX+ elever følge et tysk-kursus her på skolen, som forbereder dig på at følge Tysk som fortsættersprog sammen med din egen klasse. Det er ikke muligt at have Spansk på STX+.

Hvad er STX+
For første gang udbyder vi STX+ her på Frederiksberg VUC og STX med studiestart til august 2026.
STX+ er særligt tilrettelagt for dig, som har brug for genkendelighed og struktur i dit studieliv. Du har en diagnose, som gør, at du har brug for mere arbejdsro, studiestøtte og tid, end STX ellers tilbyder. Vi arbejder med synlig læring og trygge rammer for at give flere adgang til at deltage i såvel undervisning som klassens fællesskab.
Hvem er målgruppen for STX+?
STX+ er for dig, der godt kan lide at gå i skole. Du kan møde til tiden og har lyst til at indgå i det læringsfællesskab, som udgøres af din klasse, dine lærere og dine SPS-vejledere. Du har en diagnose eller andre vilkår i livet, som gør, at du har brug for bedre tid samt støtte for at komme trygt og sikkert i mål.
Hvordan er undervisningen på STX+?
Vi gør os umage med at tilbyde dig en forudsigelig og genkendelig hverdag med et fast lærerteam, tilknyttet studievejleder samt SPS-støtte som en selvfølgelig del af hverdagen. På den måde tror vi nemlig, at vi kan støtte dig til at tage den eksamen, du gerne vil have. Vi arbejder med synlig læring, æstetiske og deltagende undervisningsformer. Vi tror nemlig på, at det kræver tryghed, øvelse og gentagelse at lære godt.
Din undervisning vil foregå:

Samfundsvidenskabelig studieretning
På STX+ får du den samfundsvidenskabelige studieretning. Her går vi i dybden med samfundsforhold og du lærer at begå dig på engelsk på et højt niveau. Du lærer at arbejde med politik, kultur og økonomi samt at kommunikere professionelt i en engelsksproget, globaliseret verden.
STX+ er den toårige STX, som læses på tre år. Det giver mulighed for:
- Et reduceret skema til hverdag
- Kun seks forskellige fag per semester
- En jævn fordeling af interne og eksterne prøver henover de i alt seks semestre
Hvordan foregår eksamen?
- Som STX+ elev har du ret til SPS-støtte, også til eksamen. Dette gælder både mundtlige og skriftlige prøver. Du bestemmer selv, om du har brug for støtte både i forberedelsestiden og inde til selve eksamen – eller om du foretrækker det på en anden måde.
- Med SPS-støtte har du desuden mulighed for at vælge en forlænget forberedelsestid, og hvis din diagnose betyder, at du fx har svært ved at finde ordene, har du mulighed for at søge om forlænget eksaminationstid.
Hvordan søger man om optag på STX+?
Adgangskrav:
For at kunne starte på STX+, så skal du have en dokumenteret diagnose eller tilsvarende dokumenteret funktionsnedsættelse.
Vil du vide mere om STX+?
Har du lyst til at høre mere om STX+, er du altid velkommen til at ringe til studievejledningen på 38 15 85 15 alle hverdage mellem 9-10 og 14-15 stxplus@frbvuc.dk.
SU og økonomi
Som elev på STX+ kan du søge SU på almindelige vilkår.