Søger du et fleksibelt, fagligt og mangfoldigt studiemiljø? Så tag en STX på Frederiksberg. Er du klar til at studere, så er en STX på 2 år din hurtigste vej til drømmeuddannelsen. SU gennem hele forløbet. Uddannelser: 2 årig STX, HF enkeltfag, HF fagpakker, AVU, FVU.

Kontakt os nu

Studieliv

Alt det praktiske du bør vide

Studieliv

Udvalg og aktiviteter

Dét sker på skolen

Kursistråd 

På Frederiksberg VUC & STX har vi ét fælles kursistråd, der fungrer som kursisternes talerør og består af repræsentanter fra alle uddannelser. Kursistrådet vælges på et møde hvert år i september, og det tilstræbes, at forpersonen og næstforpersonen repræsenterer HF/STX og AVU. Forpersonen og næstforpersonen er desuden medlem af skolens bestyrelse. 

Kursistrådet har mulighed for at påvirke alt fra skolens dagligdag og studiemiljø til fremtidige strategier. Kursistrådet er desuden involveret i elevtrivselsmålinger via repræsentation i Arbejdsmiljøudvalget.

På skolen arbejder vi ud fra ideen om, at det altid er kursisten, der skal være i centrum. Kursistrådet er derfor et vigtigt bindeled mellem skolens ledelse og kursisterne.  

Festudvalg

Under kursistrådet findes også skolens festudvalg, der står for at arrangere diverse sociale aktiviteter som f.eks. fredagscafé.     

Bæredygtighedsudvalg

Vi tilstræber at blive en grønnere skole, og har i den forbindelse nedsat et bæredygtighedsudvalg, der arbejder med forskellige ideer og initiativer. 

Sociale aktiviteter

Ud over de sociale aktiviteter, som festudvalget står for at planlægge, byder vores undervisere også ofte ind med forskellige ideer. Det kan f.eks. være, at der er en kort yoga-session i frokostpausen eller kahoot. 

Derudover har vi bordtennis, bordfodbold, spikeball og et stort skakspil og damspil, som især skaber meget liv i gården om sommeren.