Søger du et fleksibelt, fagligt og mangfoldigt studiemiljø? Så tag en STX på Frederiksberg. Er du klar til at studere, så er en STX på 2 år din hurtigste vej til drømmeuddannelsen. SU gennem hele forløbet. Uddannelser: 2 årig STX, HF enkeltfag, HF fagpakker, AVU, FVU.

Kontakt os nu

Om skolen

Alt om Frederiksberg VUC & STX

Om skolen

Lidt om Frederiksberg VUC & STX

Frederiksberg VUC & STX er en udviklingsorienteret skole med fleksible uddannelsesmuligheder for unge og voksne, hvor det trygge læringsmiljø og høj faglighed er i højsædet. Vi lægger stor vægt på fagligt engagement og fællesskab, respekt for forskelligheden, hinanden og skolen.

Vores kursister kommer med mange forskellige baggrunde og spænder bredt i alder, hvilket giver et meget mangfoldigt studiemiljø.

Vi udbyder en bred vifte af uddannelser og har mange forskellige muligheder for at tilpasse og sammensætte en uddannelse, der passer til lige netop dig og dine behov. 

Skolen er beliggende i hjertet af Frederiksberg, tæt på offentlig transport og med Frederiksberg Have og Frederiksbergcentret lige i baghaven. Vores centrale placering gør det muligt at inddrage og bruge byen i undervisningen.

Vi vil gerne være med til at skabe nye måder at lære på, så vi kan undervise og møde vores kursister, netop der hvor de er. På Frederiksberg VUC & STX er det kursisten, der er i centrum. Det afspejler sig også, i det sæt kerneværdier, vi arbejder ud fra: 

Tryghed

Det skal være trygt at være på vores skole - alle mødes med positive forventninger. Vi støtter og anerkender hinanden, så alle oplever succes. På skolen skal der over alt være trygge læringsmiljøer, der danner gode rammer, som inspirerer til læring. 

Høj faglighed

Der er høj faglighed på vores skole - hele tiden! Vi har engagerede kursister og medarbejdere, og vi tror på læring med kursisten i centrum. Vores undervisning er altid nærværende og spændende. Vi gør det bedste vi kan, så vi indfrier vores potentiale. 

Lyst til at eksperimentere

På vores skole har vi lyst til at eksperimentere. Vi vil altid afprøve, forsøge og undres. Vi er ikke bange for at prøve... og prøve igen.