Filmvisning og paneldebat

STX

1y var i forbindelse med fysikfaget taget på ekskursion til Cinemateket. Her så de filmen Hidden Figures, der er en fortælling om rumkapløbet i 50’erne, racisme og raceadskillelse samt sociale, kulturelle og intellektuelle forventninger til begge køn. Efter filmen havde foreningen Kvinder i Fysik arrangeret en paneldebat om diversitet i naturvidenskab. Panelet bestod af to kvindelige fysikere fra ATP og DTU Space samt en mandlig kemiker ved DTU Space. Formålet med ekskursionen var at skabe refleksion over kursisternes egne drømme og muligheder inden for fysik og teknologi.