Besøg fra USA

STX

Amerikanske studerende har, gennem organisationen ’Study abroad in Scandinavia’ (DIS), været på besøg i vores engelsk A-klasse. De studerende kommer fra forskellige colleges i USA, og er i Danmark gennem udvekslingsaftaler. Kulturmødet mellem de studerende og vores kursister er en del af engelskundervisningen, hvor begge parter lærer om kulturelle forhold og kulturmøder. Kursisterne fik mulighed for at tale sproget, og debatterede livligt alt fra jantelov, amerikansk politik og familiestruktur til studieliv og alkoholpolitik. Vores kursister var værter for arrangementet, og havde medbragt æbleskiver, pebernødder, vaniljekranse og andet juleguf. Vi siger tak for besøget!