2-årig STX
De 4 studieretninger

Bæredygtighedsstudieretning
Vores bæredygtigsstudieretning er for dig, som gerne vil gå i dybden med problemstillinger og muligheder, der relaterer sig til bæredygtighed i samfundet. Her får du lov til at arbejde tværfagligt og innovativt med bæredygtighed og lærer om, hvordan bioteknologi bruges innovativt. Studieretningen er præget af projektarbejde, hvor du blandt andet skal være med til at finde bæredygtige løsninger inden for urban farming og cirkulær økonomi i samarbejde med dine klassekammerater.

Naturvidenskabelig studieretning
Vil du gerne forstå mekanismerne bag klimaforandringerne og deres konsekvenser for vores planet? Synes du at galakser, grundstoffer eller geometri er spændende? Så er den naturvidenskabelige studieretning måske den rigtige vej for dig.
Fysik og kemi vil give dig en dybere indsigt i, hvordan verden er sat sammen – fra de allermindste partikler til universet i sin helhed – og matematik vil gøre det muligt for dig at beherske det universelle sprog, der er grundlaget for den naturvidenskabelige forståelse af verden.

Samfundsvidenskabelig studieretning
Er du interesseret i samfundsforhold og vil du gerne kunne begå dig på engelsk på et højt niveau? Så er den samfundsvidenskabelige studieretning måske noget for dig. Her lærer du at arbejde med politik, kultur og økonomi samt at kommunikere professionelt i en engelsksproget, globaliseret verden.

Sproglig studieretning
Er du vild med sprog og vil du gerne fordybe dig i andre landes kultur?
Så er den sprogvidenskabelige studieretning måske det rette valg for dig. Du lærer at beherske engelsk på højt niveau og at begå dig på to af de mest talte sprog i Europa. Samtidig bliver du rustet til at forstå og agere kompetent i andre kulturer.